MENU

PRISER & BOOKING

På denne side vil I finde information om priser, booking process med mere. Nederst på siden vil I også finde svar på spørgsmål omhandlende leveringstid, antal billeder og off-season rabat.
Jeg vil gerne understrege, at pakkerne er vejledende, og skulle I have brug for et antal timer, der ikke passer ind i en af pakkerne, eller ønsker I dækning over flere dage, så kontakt mig for et skræddersyet tilbud!

BOOKING PROCESS

1. KONTAKT

Skriv eller ring til mig, fortæl mig om jeres bryllup, og hvorfor I er interesserede i at have mig som jeres fotograf på dagen. Når vi har bekræftet, at jeg er ledig på dagen, er vi klar til næste trin.

2. KAFFE

Vi mødes til en kop kaffe (over Skype, hvis I bor langt væk) og lærer hinanden lidt bedre at kende. Min erfaring er, at det er vigtigt, at der er god stemning og kemi, da det er vigtigt, at I er komfortable med at være omkring mig på dagen - det giver ganske enkelt de bedste og mest naturlige billeder.

3. AFTALE

Efter mødet anbefaler jeg altid, at I lige går hjem og sover på det. Hvis I beslutter jer for at I gerne vil have mig som jeres fotograf, sender jeg jer en skriftlig aftale med det, vi har aftalt. For at bekræfte bookingen betaler I ligeledes en forudbetaling på 33%.

4. CHECK-IN

En uges tid før jeres bryllup, snakkes vi ved, og afklarer de sidste detaljer omkring tidsplan, endelig location osv.

HALVDAGSBRYLLUP

5 timers dækning • Levering af højt opløselige printvenlige billeder • Billederne leveres i både en farve og en sort/hvid version • Online-galleri med pin-kode • Transport i København & omegn inkluderet.

13.000 KR.

HELDAGSBRYLLUP

10 timers dækning • Levering af højt opløselige printvenlige billeder • Billederne leveres i både en farve og en sort/hvid version • Online-galleri med pin-kode • Transport i København & omegn inkluderet.

17.000 KR.

FORLOVELSES ELLER PARSHOOT

En halv times kaffe og icebreaker, efterfulgt af en times shoot.

2.000 KR.

EKSTRA TID

Hvis I har brug for ekstra tid til forberedelse eller brudevalsen. 1 ekstra time = 1500 kr. inkl. moms.

1500 KR.

HVERDAGSBRYLLUP

Hvis I skal giftes på en hverdag så kontakt mig for et uforpligtende tilbud!

KONTAKT FOR TILBUD

GIF/Photo-booth

Hvis I ønsker at sætte lidt gang i festen, kan I leje en GIF eller Fotobooth hos mig.

1250 KR.
KONTAKT
F.A.Q
HVOR MANGE BILLEDER FÅR VI?
Jeg tror 100% på "kvalitet frem for kvantitet", og jeg lover aldrig et forudbestemt antal billeder. Jeg udvælger og redigerer alle de billeder, som jeg synes har høj kvalitet og som bidrager til historien.
HVOR HURTIGT FÅR VI BILLEDERNE?
Jeg leverer alle billederne i et online-galleri senest 6 uger efter jeres bryllupsdag. Billederne leveres i fuld opløsning og er velegnede til meget store prints. Jeg sender desuden et sneak peek med 10 billeder få dage efter jeres bryllup.
SKAL VI BETALE FOR TRANSPORT?
Transport i København og omegn er inkluderet i prisen. Uden for disse områder tager jeg normale kørepenge.
ER BILLEDERNE VI FÅR REDIGEREDE?
Jeg afleverer KUN redigerede billeder, og jeg afleverer alle billederne i både en sort/hvid og en farve version. Jeg er før blevet spurgt, om man kan få de resterende billeder uredigeret, eller om man kan få RAW filerne. Det kan man ikke (man spørger jo heller ikke kokken, om man må se alle de ingredienser, der ikke kom med i retten ;-))
VI SKAL GIFTES I UDLANDET, ER DET ET PROBLEM?
Tværtimod. Jeg ELSKER at rejse. Hvis I skal giftes I udlandet, er det derfor muligt, at I kan få mig med som jeres fotograf ganske gratis. I så fald skal I blot sørge for at dække mine omkostninger. Når det så er sagt, snakker vi udland udland, og ikke andre Skandinaviske lande.
VI HOLDER BRYLLUP UDEN FOR HØJ-SÆSON, FÅR VI RABAT?
I perioden November-April fotograferer jeg bryllupper til 15% nedsat pris.
LUK